Gratis levering i DK ved køb over DKK 499
Klimakompenseret levering: 1-2 hverdage
Altid 14 dages returret
Gratis levering i DK ved køb over DKK 499
Klimakompenseret levering: 1-2 hverdage
Altid 14 dages returret

Can I Kick It? - Portræt af A Tribe Called Quest

…yes, you can! Du må utvivlsomt bevidst eller ubevidst have hørt den legendariske sangtekst, men det er ikke sikkert, at du ved, hvem der står bag. Det skal vi sige dig; det gør en af hiphoppens helt store originaler, gruppen A Tribe Called Quest.
Can I Kick It? - Portræt af A Tribe Called Quest

A Tribe Called Quest bestod af fire medlemmer: Phife Dawg, Ali Shaheed Muhammad, Jarobi White og Q-Tip. Tre af de fire medlemmer, Phife Dawg, Ali Shaheed Muhammad og Q-Tip stammer fra Queens, New York City. De tre stiftede sammen gruppen i 1985. Efterfølgende kom det fjerde medlem, Jarobi White med. Oprindeligt hed gruppen egentligt QUEST, men ”A Tribe Called” blev altid for sjov tilføjet af nogle af deres venner, og det endte så med at blive hængende som en del af bandnavnet. Og det var altså ikke hvilke som helst venner i øvrigt. ”A Tribe Called” blev altid tilføjet af gruppen The Jungle Brothers, der også betragtes som nogle af de helt store pionere inden for hiphoppen.

Can I Kick It? - Portræt af A Tribe Called Quest

EN UNIK LYD, DER SKULLE BANE VEJEN FOR FREMTIDEN

Sammen med The Jungle Brothers, Queen Latifa, Monie Love og De La Soul performede A Tribe Called Quest i et form for musikalsk fællesskab, med udgangspunkt i deres unikke afrikansk-inspirerede lyd, under navnet Native Tongues. Det var gennem Native Tongues, at A Tribe Called Quest fik deres første pladekontrakt med Jive Records i 1989. Noget af det, der giver A Tribe Called Quest deres unikke lyd, er, at de inkorporerer jazz i deres musik og beats, der i øvrigt i forvejen er meget afro-inspirerede. Det giver et forholdsvist blødt, men bass-tungt og til tider tempofyldt lydlandskab som medlemmerne så rapper over – af og til i en lettere aggressiv facon.

Du kender sikkert hits som ”Can I Kick It” og ”I Left My Wallet in El Segundo”. Deres helt store kommercielle gennembrud skete i 1991. Her udgav gruppen albummet ”The Low End Theory”, der på verdensplan er solgt i 500.000 eksemplarer i 1992 og 1 mio. eksemplarer i 1995. Det er ikke kun ”almindelige” musik-glade mennesker, der har erhvervet sig pladen, der er glade for den, store anerkendte kunstnere som Jill Scott, Neptunes, The Roots og Kanye West trækker på musikalske referencer fra albummet. A Tribe Called Quest italesætter i deres tekster sociale uligheder og samfundsmæssige problematikker, heriblandt forskellen på sort og hvid i datidens USA. A Tribe Called Quest har altid forsøgt gennem deres musik at italesætte problematikker, men behandle det og løse problemet på en positiv måde.

Alt gik strygende for medlemmerne efter pladekontrakten med Jive Records i 1989. Der blev produceret musik, skrevet tekster og udgivet en stribe albums, fem i alt, indtil det hele fik en ende i 1998. Og man kan jo undre sig over, hvorfor gruppen splittede op, når nu det gik så godt – det var netop på grund af den store succes. Oprindeligt fandt medlemmerne sammen om den kreative proces og at skabe og afgive budskaber, men med succesen fulgte også et økonomisk aspekt og en forpligtigelse overfor både pladeselskab og fans. Medlemmerne kunne til sidst ikke se sig selv i det længere og så kun én udvej; at opløse gruppen A Tribe Called Quest.

Can I Kick It? - Portræt af A Tribe Called Quest

GENSYNSGLÆDE

Efter næsten et årti hver for sig blev A Tribe Called Quest genforenet. Første gang gruppen blev genforenet til en performance var i 2004. Mere specifikt den 13. november, og på grund af datoen åbnede de showet på en anderledes måde end normalt – på netop denne aften gik hiphop-legende og Wu-Tang Clan medlem, Ol’ Dirty Bastard, bort, hvorfor de første ti minutter af showet var en Wu-Tang hyldest.

I 2006 stod A Tribe Called Quest igen på scenen sammen til flere udsolgte koncerter på tværs af det mellem- og nordamerikanske kontinent. De følgende år var der svingende koncertaktivitet, og herhjemme havde mange nok set frem til at høre A Tribe Called Quest på Roskilde Festival i 2017, men de aflyste desværre koncerten, fordi Q-Tip skulle opereres efter en skulderskade og blev beordret sengeliggende af sin læge.

Can I Kick It? - Portræt af A Tribe Called Quest

DISKOGRAFIEN

A Tribe Called Quest har i alt udgivet seks albums: People’s Instinctive Travels And The Paths Of Rhythm (1990)
The Low End Theory (1991)
Midnight Marauders (1993)
Beats, Rhymes And Life (1996)
The Love Movement (1998)
We Got it From Here… Thank You 4 Your Service (2016)

Der er altså rigeligt med auditivt univers at fordybe sig i. Den sidste plade de udgav, har en interessant hage ved sig. Pladen er udgivet i november måned 2016. Samme år døde Phife Dawg i marts måned – mon ikke titlen er en sidste hilsen til at sende Phife Dawg ordentlig afsted?

Mængden af gæsteartister på albummet taler i øvrigt sit eget tydelige sprog for A Tribe Called Quests enorme indflydelse i musikkens verden. Hvis vi lige skal nævne et par stykker: André 3000 (ja, ham fra OutKast), Busta Rhymes, Elton John, Kanye West, Kendrick Lamar og Anderson Paak. Tunge spillere! Noget andet der taler sit eget tydelige sprog, er det faktum, at samtlige af de seks udgivende albums alle har modtaget enten guld eller platin. Hvis du lige skal have noget at holde det op imod, så gives guld for 500.000 solgte eksemplarer og platin gives for 1 mio. solgte eksemplarer.

IT'S ALL ABOUT THE LOOKS

Hvis du vil lade dig inspirere af både billeder, lyd og musik, findes der en film med titlen ”Beats, Rhymes & Life: The Travels of A Tribe Called Quest (det skal dog lige nævnes, at filmen altså har modtaget en del kritik). Og nu vi er ved det med at inspirere… så må vi nok også hellere lige slå et slag for medlemmernes stil. Det emmer af spirende hiphop og tung New Yorker streetwear med klassiske hiphop elementer i A Tribe Called Quest garderoben. Hvis du vil ramme samme stil som drengene fra A Tribe Called Quest, anbefaler vi baggy jeans (gerne one wash eller rigid), workwear jackets – man kan med fordel kombinere ens jeans og jakke til et sæt. Er du ikke så meget til et matchende sæt, så skift workwear-jakken ud med en sort eller grå hoodie. Denim fungerer også godt som overdel, og det vidste drengene fra A Tribe Called Quest også godt – Dickies har leveret nogle gode bud på denimoverdele. En evig klassiker er den ternede skjorte. Gå all-in og køb den lidt oversized. Tag et par Clarks Wallabees på fødderne og en New Era cap på toppen, så er du godt med. Desuden hører camouflagemønster, både bukser og jakker, og army-inspirerede jakker og skjorter også til looket. Kig eksempelvis i retning af Carhartt, Dickies og Nanga herunder.

Du kan naturligvis blive guidet af vores kompetente personale og lade dig inspirere til dit tidlige hiphop æra a la A Tribe Called Quest outfit i din lokale qUINT eller online på vores webshop.