Engel

  • 0 Varer fundet

Engel jakke

Det hele startede da Carl J. Engel tog et par overalls med hjem fra det forjættede land. Rigtige håndværkere var i starten mærkets primære målgruppe, og derfor ved du også med sikkerhed, at kvaliteten er i topklasse. Heldigt for Engel er vi dog mange, inklusiv qUINT, der har forelsket os i det cool workwear-look, der på bedste vis forener praktisk tøj med en moderigtig stil. Med tøj fra Engel kan du både undgå at fryse samtidig med, at du ser smart ud. I virvaret af brands der forsøger at skabe en identitet af historie og vintage, finder du Engel Original, der faktisk ikke har andet end historie og ægte workwear-arv. Det er vi vilde med her hos qUINT, og derfor kan du også finde et bredt udvalg i vores webshop.

Engel – håndværker-trashy på den fede måde

Det kan godt være, du får et funny billede i hovedet, når du hører ordene håndværker-trashy! For os er det ikke synonym med et par for lavt-hængende bukser, men derimod et workwear-look, der giver praktisk tøj et moderne lift-up. Workwear looket er ikke kun blevet populært på byggepladser, men har fået renæssance blandt hipsters og fashionistas landet over – og det er blevet hipt at være en smule håndværker-trashy! Vi har samlet det lækre tøj i vores webshop, så du har rig mulighed for at være med på moden og have fingeren på pulsen. Kombinér eksempelvis workwear-looket med en fed cap og et par cool solbriller for at fuldende stilen.

Engel Original jakke – inspireret af USA

Vi skal helt tilbage til 1927, hvor Carl J. Engel netop havde fundet sin inspiration efter at være hjemvendt fra USA. Den amerikanske arbejdertøjstil havde fanget hans interesse, især fordi stoffet er lavet af 100% denimbomuld og dermed er utrolig slidstærk og holdbart. Det var andre tider end i dag – prærien blev opbygget af bare næver og stærk vilje. Der var kun simpelt håndværk tilgængeligt og høje huse blev bygget uden kæmpe kraner og moderne teknologi. Det hårde fysiske arbejde resulterede i høje krav til kvaliteten af arbejdstøjet, og det er netop disse egenskaber, som Engel tog med hjem til det danske samfund. Firmaet F. Engel blev stiftet og har sidenhen produceret massevis af fede, rå jakker i god kvalitet og med perfekt pasform.

Køb Engel jakke online hos qUINT.dk

Hos qUINT er vi fan af komfortabelt, slidstærkt tøj, der ovenikøbet ser super fedt ud og kan give dig et råt, moderne udtryk. Med sine mange års erfaring og oprindelse i USA er Engels jakker i sandhed original helt ind til benet. Den familieejede virksomhed kører på 4. generation, og det autentisk brand bliver ved med at udvide og videreudvikle nye smarte designs. Har du imod forventning spørgsmål, så er du altid velkommen til at kontakte os. Vores kompetente personale står også klar med en hjælpende hånd i qUINT-butikkerne, hvis du foretrækker at prøve tøjet på in real life. Vi ses!