Wrung

  • 0 Varer fundet

Wrung Division - streetwear på fransk

Når det kommer til ægte autentisk streetwear fashion, er der rundt i verden et væld af brands, som har givet deres besyv med på den internationale streetwear scene. Mange af brands’ne har deres oprindelse i USA, men et fransk mærke gør sig også ganske udmærket i streetwear kategorien; nemlig Wrung Division. Wrung Division blev stiftet tilbage i 1995 af forskellige designere. Oprindeligt med en ambition om at være et eksklusivt streetwear mærke, som skulle sælges i nøje udvalgte butikker, men senere – som et resultat af stor succes – distribueret til mere end 100 butikker i Frankrig og 150 butikker rundt omkring i verden. I dag er Wrung Division markedsleder på det franske streetwear marked, hvor det henvender sig til alle streetwear entusiaster. Selv kalder Wrung sig for et sobert label med et urbant omend diskret twist, der henvender sig til den modne hiphop mand. Fokus i Wrung Division kollektionerne er på robuste materialer, nutidige og simple prints, klassiske snit og matchende farver, som understøtter det, Wrung kalder ’the street classics koncept’. Wrung Divisions kollektioner forenes under mottoet ’Strictly King & Better’, som står for en vindende spirit, der står fast på sin iboende identitet inspireret af Hip hop, graffiti kultur og de urbane miljøer. Designet til kollektionerne er i øvrigt inspireret af kunst og design, sport, nye trends og teknologi. Resultatet af denne inspiration er fede, dristige kollektioner, som giver attitude og kant til ham, der vælger at bære tøjet.