Gratis levering i DK ved køb over DKK 499*
Bestil frem til 20/12 for levering inden jul
Julegaver byttes til d. 31. januar 2025
Gratis levering i DK ved køb over DKK 499*
Bestil frem til 20/12 for levering inden jul - ellers besøg vores butikker
Julegaver byttes til d. 31. januar 2025

BLS Hafnia – et brand med forankring i en livsstil

BLS Hafnia – et brand med forankring i en livsstil

Den spæde start

BLS Hafnia er stiftet i København i 2011 af Besnik Miftari, som senere har hevet sin bror Burim med i foretagendet. BLS er ikke Besnik’s første møde med modeindustrien. Han har flere års erfaring fra branchen, som han første gang stiftede professionelt bekendtskab med allerede som 12-årig, hvor han startede brandet ”Skywalkers”, der producerede t-shirts.

BLS Hafnia bevæger sig i et grænsefelt mellem streetwear, sportswear og high-end fashion – en kombination der gør tøjet både behageligt og nemt at style op eller ned. Besnik startede BLS som et opgør mod den eksisterende modeindustri. Han havde bidt mærke i, at industriens bevægegrundlag og trends typisk blev dikteret af industrien selv og ikke af forbrugerne; dette ønskede han at gøre op med. Det første produkt, BLS introducerede og fik stor succes med, var deres ”Spoof tee”. T-shirten trak på klare referencer til YSL’s logo t-shirt, men med brugen af bogstaverne BLS i stedet for YSL.

BLS står for ”Bedøvende Livsstil”. Ordlyden er tiltænkt at indgyde selvtillid, og er en stillingtagen til- og en holdning om at tro på sig selv, at tro på at tingene kan lykkes og ikke at lytte til negativitet. ”Hafnia” er slet og ret den latinske betegnelse for København, og er dermed en reference til brandets ophavssted og inspiration, København.

BLS Hafnia – et brand med forankring i en livsstil

Teamwork makes the dream work

BLS Hafnia har nydt interesse ikke bare fra forbrugerne men også fra andre brands og brancher, hvilket har ført til en række interessante samarbejder gennem tiden med blandt andre Hummel og DBU, 888, Valhalla, Stampd 2 og B.O.C.

Lad os fokusere på to af dem her: B.O.C samt Hummel og DBU.
Den Københavnsk baserede rapgruppe B.O.C (Bomber Over Centrum), bestående af Gilli, Benny Jamz og Kesi, har været nogle af de væsentligste frontfigurer og ambassadører for BLS. Besnik og B.O.C drengene er ikke kun professionelle partnere, de er venner, og de har brugt deres venskab professionelt i deres erhverv til at støtte og løfte hinanden til større succes.

Samarbejdet mellem BLS Hafnia og Hummel og DBU er interessant, fordi det netop cementerer den klare inspiration og reference til sportens verden, der er så væsentlig en del af BLS Hafnias identitet og visuelle æstetik. Den mest markante style i samarbejdet må være spillertrøjen, som de danske landsholdsspillere bar, da de vandt 3-0 over Serbien i Parken den 29. marts 2022.

Den seneste kollektion bærer navnet ’Home run’ og er inspireret af flere års interesse i sportskultur parret med streetwear. Kollektionen bærer navn efter baseball fænomenet home run, hvor et slag er så perfekt, at en spiller kan nå hele banen rundt i ét slag – et udtryk for hvor perfekt BLS Hafnia selv synes, kollektionen er. Ingen jantelov der! Kollektionen rummer en mængde styles inspireret af 1990’ernes sports- og modescene tænkt ind i de styles BLS altid har arbejdet med; velour tracksæt, baseball inspirerede t-shirts, varsity jakker og den uundgåelige cap. Desuden er der tilføjet en række denimprodukter.

 - BLS Hafnia ligger i udvalgte qUINT butikker og online på vores webshop.

BLS Hafnia – et brand med forankring i en livsstil
BLS Hafnia – et brand med forankring i en livsstil
BLS Hafnia – et brand med forankring i en livsstil