Du vil jo gerne være med i klubben, ikk’ Mulle? I denne artikel vil vi bevæge os omkring subkulturer som begreb og størrelse, og hvordan noget, der i bund og grund har haft sit udspring i nogle sociopolitiske strømninger, pludselig er endt med at være elementer i din og min garderobe uden, at vi har tænkt over det. Der er uendeligt mange subkulturer, så for overskueligheden og læsevenligheden har vi i denne artikel udvalgt en stribe subkulturer, som vi finder mest relevante for deres påvirkning på- og indflydelse i modeverdenen.
En subkultur er en kultur, der eksisterer selvstændigt under eller indenfor en større, overordnet kultur, og som altid kan kendetegnes ved en stribe af afvigelser fra den overordnede kulturs separate ideologier, æstetiske træk og lignende. Ofte vil en subkultur også stå i kontrast eller direkte opposition til den overordnede kultur, hvorfor subkulturer også ofte beskrives som ”modkultur”.
Og hvor skal vi hen med det? Jo, det interessante er, at subkulturer står i kontrast til mainstreamkulturer, og derfor søger brands og designere ofte inspiration i diverse subkulturer. En indikator for et tilhørsforhold vil ofte komme til udtryk gennem sprog, kunst, musik og/eller påklædning. Sidstnævnte har jo klart den største interesse i denne sammenhæng. Forhåbentligt bliver du klogere på subkulturer, men vi håber også, at du får inspiration til, hvordan du selv kan ramme stilen eller stilelementer fra de forskellige subkulturer.
Ved at være en del af en subkultur, er man en del af sin egen lille unikke klub eller en klub i klubben.
Sound of Music
Musik har altid spillet en stor rolle i og for subkulturer. Musikken har været et medie til at danne en auditiv identitet til at udtrykke holdninger og til at matche et lydbillede til en visuel identitet. Lad os tage et par tydelige eksempler på det herunder.
Hiphoppen udspringer oprindeligt fra the Bronx i New York City tilbage i 1970’erne. Hiphoppen er et godt eksempel på en subkultur og hvilke medier og udtryksformer, den kan rumme. Hiphoppen har sit eget lydbillede, sit eget bevægemønster og dans i breakdance, et særligt grafisk udtryk i graffiti og naturligvis er der påklædningen i det, der kan opfattes som streetwears arnested. Paradoksalt nok er hiphoppen som subkultur blevet en del af populærkulturen efter at have influeret musikscenen, sprog, visuelle udtryk og moden i det omfang, den har.
En anden interessant, men for mainstream mode en lidt atypisk subkultur, er punken. Punk opstod i 1970’erne som et opgør med og oprør imod de etablerede samfundsnormer og datidens bud på rockmusik. Punkmusik er en lidt rodet, højtempo og energisk musikgenre, ofte med anti-autoritære budskaber. Og hvorfor har vi så inddraget noget atypisk her i artiklen? Jo, fordi selvom punken stilmæssigt er meget hård og unik i sit udtryk med distressed tøj, læderjakker med nitter og badges samt militærstøvler eller loafers, så rummer den stilmæssige elementer, der er højaktuelle i tiden: læderjakken og loafers. Ram stilen med læderjakke fra Edwin eller Deavy Rosse x qUINT og loafers fra Playboy.
Desuden har mange store modehuse lige fra Rick Owens, Saint Laurent, Alexander Mqueen, Dior og Vivienne Westwood ofte ladet sig inspirere af punkens æstetik. Også streetwear brands som Supreme og Stüssy skæver tit til elementer af punkens æstetik i deres designprocesser.
Hos qUINT finder du et lille element af punk i loafers, læderjakker og hos det nye brand No Problemo, der definerer sig som ”at være punk” i sin tilgang til design, men med det for øje at produkterne indgår i en overordnet konsumkultur fremfor en subkultur.
En tredje musikgenre der er værd at nævne, er Grunge. Grunge opstod i Seattle i 1980’erne og på både musik og stilsiden, er Nirvana de ubestridte pionerer. Grunge-stilen er kendetegnet ved slidstærkt tøj, typisk denim kombineret med denimskjorter eller ternede skjorter og eventuelt en printet tee og/eller en cardigan. Grunge bærer i sit udtryk og i sine styles flere fællestræk med workwear. Grunge udmærker sig også ved at have et lettere androgynt look i forhold til pasformer, hvorfor det fungerer ganske godt som en unisex stil.
Ram Grunge-stilen med jeans fra Le Baiser, Edwin, Carhartt eller Nonsens, ternet skjorte fra Dickies eller Carhartt og cardigan fra New Era.
He was a skater boy…
Få subkulturer har bidt sig fast, og er blevet et fast element af ungdomskultur og modebilledet som et globalt fænomen, som skatekulturen.
Skatekulturen udspringer egentligt oprindeligt fra en anden subkultur; surfkulturen. I 1950’erne og 1960’erne begyndte surfere at eksperimentere med prototyper af skateboards for at kunne ”surfe på land”, når ikke der var gode bølger på havet. Det udviklede sig til skatekulturen, der for alvor bed sig fast i løbet af 1970’erne.
Tydelige elementer, der er gledet fra skatekulturen over i modeverdenen, er baggy jeans og oversized fit (begge elementer der i øvrigt kommer fra eller deles med hiphopkulturen). Også på skosiden hentes der i perioder inspiration i skatekulturen eksempelvis i et brand som Vans eller i selve skoens visuelle udtryk.
Tag for eksempel perioden med brede eller chunky sneakers, hvor alle lige fra Louis Vuitton og Dior til Adidas med deres Campus 2000 sendte sko med brede og store silhuetter på gaden, der trak på referencer fra 1990’erne og 2000’ernes skatesko.
At skatekulturen foruden at være en subkultur også har elementer, der indgår i populærkulturen, slås for alvor fast med Louis Vuittons brug af den professionelle skater Evan Mock som model og frontfigur. Desuden har det luksuriøse modehus også udbudt skateboards til den nette sum af ca. DKK 30.000.
Get to work! En stilretning vi heller ikke kommer uden om i denne omgang, er workwear. Vi ved det godt, at den nævnes ofte, så derfor vil vi heller ikke dykke dybt ned i workwear. Men vi vil dog lige nævne workwear for at slå fast, at workwear har haft stor indflydelse på streetwear og modebilledet. Workwear er jo basically i sig selv en del af en subkultur, men workwear danner også grundlag for andre subkulturer. Uden workwear ingen hiphop, Grunge eller skatestil. Derfor synes vi, den er relevant at bringe i spil i denne artikel.
Du kan ramme din egen workwear stil med brands som Carhartt, Dickies og Timberland.
Mix and match
Som det sidste indspark vil vi bringe to stilretninger i spil, som bygger lidt på hinanden, men alligevel er separate retninger.
Den ene er Ivy League eller Preppy, der opstod i 1950’ernes universitetsmiljø i USA. Stilen kendetegnes ved suitpants, dresspants, blå jeans eller chinos kombineret med en skjorte eller en strik og loafers. Spot on med flere af tidens tendenser! Aimé Leon Dore er nærmest en moderne, streetet udgave af stilretningen for preppy kulturen. Du kan ramme looket med suitpants fra Le Baiser eller Bareen, strik fra Polo eller Wood Wood og loafers fra Playboy eller sejlersko fra Timberland.
Med stærk inspiration og elementer fra preppy, krydret med denim og elementer fra workwear, opstod den japansk baserede stilretning Ametora i efterkrigstidens Japan. Ametora dyrkes fortsat i dag, men stilen er med tiden blevet influeret en smule af streetwear, og er derfor en form for miks af flere af de subkulturer, der berøres i denne artikel, der så er blevet til sin egen subkultur.
Som du måske kan læse ud af artiklen, så er der elementer, herunder tøj og stilmæssige udtryk, der flyder frit mellem og på tværs af flere subkulturer. Det er paradoksalt, at subkulturer ofte starter som en modkultur til den etablerede kultur, men på sigt ender selv samme modkultur med at bidrage til populærkulturen.
Hvad end du dyrker stilmæssige elementer som en del af en subkultur, modkultur eller populærkulturen, så hjælper vi dig gerne med at finde de rigtige styles hos qUINT.