Gratis levering i DK ved køb over DKK 499*
Klimakompenseret levering: 1-2 hverdage
Altid 14 dages returret
Gratis levering i DK ved køb over DKK 499*
Klimakompenseret levering: 1-2 hverdage
Altid 14 dages returret

Frokost hos Chicky Grill

I Kødbyen har der været en kæmpe byfornyelse, hvor en masse smarte nye steder lokker sultne og tørstige gæster til. Midt i alt det her ligger en ældre perle, som bliver drevet på kærlighed, familie og god mad. Det er Chicky Grill, som ligner sig selv, fra dengang det åbnede i 1978. Vi har besøgt, smagt, interviewet og skudt billeder en eftermiddag hos den ikoniske restaurant.

Efter vores frokost på Chicky Grill fik vi en snak med familien, der har drevet stedet siden 1978.

”Det hele startede for mange år siden, da vores dejligste kro mutter, Jytte, og hendes store italienske kærlighed gik med drømmen om at have et sted, som var deres eget og tid til at opflaske os børn (og nu børnebørn) med masser af kærlighed og god arbejdsmoral. Deres fælles drøm kom til live, da de d. 15 februar 1978 netop slog dørene op for første gang på Chicky.”

”Den dag i dag er Chicky Grill et samlingspunkt for alle, der har deres gang på Vesterbro – de gamle, dem på bænken, de jyske håndværkere, hipsterne, turisterne og alle de andre. Alle gæster har en historie at fortælle, hvor fællesnævneren er Chicky. Grillen er det sted, som binder historierne sammen og giver en samhørighed på tværs af alle gæster. Det er vores families helt unikke livsværk, uden så meget bling men masser af kærlighed, god solid dansk mad og kølige bajer. ”

Frokost hos Chicky Grill

”Historien om vores rejse, hvor verdens forandringer er sket lige uden for Chickys døre, men så er indenfor forblevet, som i de gode gamle dage, en tidslomme. Historien er unik, da vi består af kærlighed blandt 3 generationer, og nu kan vi med stolthed fortælle, at vi også har fået os en 4. generation. Når vi arbejder, kommer vi i alle aldre med Jyttemor på 79 år og de mindste børnebørn på 18. Ialt er vi 10 familiemedlemmer, der arbejder her. Løst og fast.”

Hvilken oplevelse vil I gerne give jeres kunder når de besøger jer? På Chicky Grill vil vi gerne give vores gæster følelse af, at man hører til og er velkommen og følelsen af at være en del vores tætte familie. For os er det lige meget, om man er i overklassen eller underklassen. Alle er ens bare på hver deres fantastiske måde. Vi vil gerne give følelsen af kærlighed, omsorg og vi står altid med åbne arme til en snak eller et kram til en hver. Fællesskabet, hjerterum og følelsen af at have et sted at høre til, har altid været de vigtigste værdier for os og vores gæster, og snart 46 år efter er værdierne stadig de samme.

Frokost hos Chicky Grill

Hvad er det vigtigste for jer som familieejet restaurant? Det er meget vigtigt for os, at vi bærer vores Chicky projekt sammen, da det er en del af vores arv, og det vi stolte af som familie. Og vi vil føre denne arv videre ud i livet.

Hvad er det bedste ved Chicky Grill? Det bedste ved vores lille perle er vores sammenhold og vores kærlighed ikke bare til hinanden men også til vores fantastiske gæster. Vi bliver også mødt af taknemlighed fra vores kunder om, at vi er her hverdag med et smil, en god moral og selvfølgelig et godt måltid.

Frokost hos Chicky Grill
Frokost hos Chicky Grill
Frokost hos Chicky Grill
Frokost hos Chicky Grill