Gratis levering i DK ved køb over DKK 499
Klimakompenseret levering: 1-2 hverdage
Altid 14 dages returret
Gratis levering i DK ved køb over DKK 499
Klimakompenseret levering: 1-2 hverdage
Altid 14 dages returret

Reebok - et brand båret frem af stærke og verdenskendte kvinder

Reebok producerer i dag nogle af markedets mest eftertragtede sneakers, men der skulle et samarbejde med nogle af verdens stærkeste kvinder til, før Reebok for alvor tog verden med storm. Det kan siges kort - du har ganske enkelt ikke sneakers nok, hvis ikke du ejer et par fra Reebok.
Adidas Superstar

Give a girl the right shoe, and she can conquer the world

Nok er ovenstående et citat fra en af Hollywoods allerstørste kvindelige filmstjerner gennem tiderne, men det virker også til at være tankegangen bag Reeboks kommercielle strategi. Marilyn Monroe vidste det, og Reebok vidste det øjensynligt også, da de i 1982 lancerede en atletiksko særligt designet til kvinder og aerobic. Kvinder elsker sko, og vigtigst af alt, de kan få andre kvinder til at købe sko.

Reebok så første gang dagens lys i 1958, da brødrene Jeff og Joe Foster startede firmaet som en naturlig forlængelse af familieforetagendet J.W. Foster and Sons. Navnet Reebok tog brødreparret fra det sydafrikanske ord for en helt særlig antiloperace, men det var først da Reebok begyndte at fokusere på det kvindelige segment, at de for alvor bevægede sig frem på sletten.

Jeff og Joe Foster havde nemlig luret en af 80’ernes største fitnesstrends – aerobic. Da Reebok lancerede den klassiske Reebok Freestyle til aerobicdyrkende kvinder, tidoblede de deres skoslag på bare to år.

Aliens og Sigourney Weaver

Efter lanceringen af aerobic-skoen havde Reebok fundet opskriften – de skulle aktivere det købelystne kvindelige publikum. De skulle være det foretrukne sportsmærke for de seje, stærke og egenrådige kvinder. Denne strategi udmøntede sig i en sand markedsføringsorienteret genistreg i 1986. Reebok fik overbevist produktionsfolkene bag kultfilmen Aliens, om at den kvindelige hovedrolleindehaver Sigourney Weaver, skulle bære Reebok-sko i filmen.

Det endte med at Reebok fik overtalt produktionen og Sigourney Weaver bekæmpede derfor ækle rumvæsner iført sneaker-modellen Reebok Alien Stomper. Alien Stomper blev herefter et decideret samlerobjekt, og det vakte stor jubel blandt sneaker-entusiaster verden over, da Reebok i 2016 relancerede skoen i forbindelse med Aliens 30-års jubilæum.

Hypen omkring The Pump

I midt 80’erne kastede Reebok sig også over basket – og løbesko, og nu var det tid til at få mændene med ombord. De nye modeller fik overbevist et hav af kendisser om, at Reebok producerede sneakers i topklasse.

I 1989 ramte Reebok-klassikeren The Pump markedet med et brag. The Pump blev designet til basketball-spillere og selvom den blev overgået af ikoner som Nike Air Force One, Puma Clyde og adidas Superstar, er The Pump til dato stadig en af de mest genkendelige sko i verden. Skoen er sidenhen blevet videreudviklet til fodbold, tennis, løb og fitness.

The Pump var den førte sko, der gav sportsudøvere en individuel pasform: ”Ved at trykke på PUMP knappen på skoen, aktiverer man den luftpude, som omgiver foden og giver lige præcis den støtte, den individuelle bruger har behov for," forklarede Reebok.

00’erne og samarbejdet med Jay-Z, 50 Cent og Pharrell

I begyndelsen af 90’erne så man forskellige kendisser som purunge Macaulay Culkin, basketball-legenden Shaquille O’Neal og selveste Barbie i sneakers fra Reebok.

Populariteten tog dog yderligere fart op igennem 00’erne, hvor Reebok cementerede sin status i hiphopkulturen igennem samarbejder med prominente skikkelser som Jay-Z, 50 Cent og Pharrell. På trods af den øgede popularitet, gik Reebok ikke på kompromis med deres fokus på kvinder. De allierede sig blandt andet med skuespillerinden Scarlett Johansson, der igennem en årrække designede sin helt egen kollektion for mærket. Dele af Hadid-familien blev også trukket ind i folden, og mens Bella Hadid var kampagneansigt for Nike, blev søsteren Gigi Hadid foregangskvinden for Reebok Classic Leather sneakeren, hvilket blev fejret med et større event på Coachella festivalen i 2017.

Adidas Superstar

Kendrick Lamar og danske Christopher

Et af Reeboks mest succesfulde samarbejder har uden tvivl været med den amerikanske rapper Kendrick Lamar. Samarbejdet startede i 2014, og var inspireret af adidas’ samarbejde med Kanye, og Pumas med Rihanna. Rapperen har blandt andet promoveret Reebok’s Classic Leather sneaker og selv designet en række Reebok Ventilators.

Det er dog ikke kun de store amerikanske verdensstjerner, der har hjulpet med at løfte det britiske brand. Den danske popsanger blev i 2017 også brandambassadør for mærket.

I 2016 indgik Reebok – der i dag er ejet af Adidas Group – et vellykket designsamarbejde med det parisiske modehus Vetements. Samarbejdet har indtil videre budt på den frembrusende, omdiskuterede og graffitimalede InstaPump Fury-sneaker til den nette sum af 5.000 danske kroner.

Skoen har delt vandende blandt verdens sneaker-hoveder, men en ting er stensikkert, hvis der er nogen der formår at skabe hype, så er det Vetements.

Reebok blev i 1958 født på fødderne af kvinder i selvlysende leggins, men har med årene indtaget den røde løber, store filmsæt og verdens største musikscener. Som sagt kan det gøres kort - du har ikke sneakers nok, hvis ikke du ejer et par fra Reebok.