Gratis levering i DK ved køb over DKK 499*
Bestil frem til 20/12 for levering inden jul
Julegaver byttes til d. 31. januar 2025
Gratis levering i DK ved køb over DKK 499*
Bestil frem til 20/12 for levering inden jul - ellers besøg vores butikker
Julegaver byttes til d. 31. januar 2025

Fra sportsuniform til allemandseje – historien om baseballkasketten

Vi bruger den alle sammen af og til og i mere eller mindre grad. Nogen foretrækker dem sporty, andre vil gerne have dem som trucker caps, andre mere streetede. Nogen bruger dem for at dække mangel på hår, nogen i praktisk funktion og nogen fordi de synes, det fuldender deres outfit. Men hvor stammer kasketten, som vi kender den i dag, egentlig fra?

Historien om baseballkasketten

USA, USA, USA

Baseballkaskettens historie startede som navnet indikerer med baseball, men hovedbeklædningen banede sig vej til alt lige fra politikeres til kendissers hoveder. Og vi skal kigge i retning af USA. Baseballkasketten er nok tæt på at være synonym med et stykke amerikansk nationalbeklædning.

Baseball som sport stammer helt tilbage fra omkring år 1800. The National League blev senere stiftet i 1876. Spillerne dengang bar ikke ens, standardiserede kasketter. Det var tilladt at bære hvilken type hovedbeklædning man lystede, men fælles var, at alle bar en eller anden form for hovedbeklædning med skygge, så man undgik at få solen i øjnene. Mange baseballspillere foretrak på dette tidspunkt den såkaldte ”boater hat” flettet i strå. Måske kender du den ikke, men den kan nok bedst sammenlignes med noget Onkel Anders fra Far til Fire ville tage på på stranden. Andre foretrak noget, der mindede mere om en reel kasket – den såkaldte ”pillbox hat”. Den består af en cylinder, der udgør det, man har på hovedet, hvorpå der er monteret en skygge.

Den første kasket kunne ses til en kamp i 1849 hvor New York holdet Knickerbockers bar en kasket af strå, for ikke at få solen i øjnene.

Historien om baseballkasketten

I 1860’erne introducerede holdet Brooklyn Excelsiors en type, der mindede mere om en reel kasket, og i 1901 så man for første gang et holdlogo på fronten af en kasket – Detroit Tigers prydede en kasket med et broderi af en løbende, orange tiger. Desuden havde holdet forinden prydet fronten af deres kasket med det ikoniske ”D” (den er faktisk i qUINT butikkerne nu).

Op gennem 1920’erne, 1930’erne og 1940’erne ændredes forskellige træk og detaljer ved kasketterne løbende, der bragte den tættere og tættere på det udtryk, vi kender den for i dag. Siden 1950’erne har baseballkasketten haft det udseende, vi kender den for i dag.

Da man gik helt væk fra ”boater hat” i strå, og udelukkende benyttede kasketter, blev de traditionelt set fremstillet i uld. Man har faktisk fremstillet dem i uld helt frem til 2007, hvor Major Baseball League ændrede standardmaterialet fra uld til polyester – fysisk aktivitet med en hat af uld på hovedet, blev for varmt.

Historien om baseballkasketten

Det store gennembrud

Selvom kaskettens udseende praktisk talt ikke har ændret sig siden 1950’erne, så har der uomtvisteligt været mange skiftende holdninger til den. Man må her huske på, at hovedbeklædning i lang tid har været almindeligt hos mænd og kvinder, men især har hovedbeklædning de sidste 200 år haft en væsentlig rolle som en eller anden form for kulturel statusmarkør – baseballkasketten er ingen undtagelse. Husk på, at i 1950’erne og 1960’erne var det almindeligt, at man som mand gik med en pæn hat. Kasketten var for det arbejdende folk, men dette skulle et nyt medie, TV’et, være med til at lave om på. Det var nu muligt at se sportsbegivenheder i fjernsynet i stedet for på stadion, men man ønskede fortsat at vise sin support til holdet, man holdte med. Derfor købte folk kasketter med deres holds farver og logo eller bogstav. Stille og roligt bevægede kasketterne sig også uden for hjemmets fire vægge, så man offentligt kunne vise, hvem man holdte med.

I 1960’erne øjnede nogle kløgtige firmaer indenfor det store landbrugserhverv, at man kunne benytte kasketter som en form for markedsføring – det er den type kasketter, der i dag er kendt under navnet ”trucker caps” – tænk John Deer og Von Dutch. Seneste eksempel på en trucker cap med et markedsføringsformål, der for alvor gik verden rundt, må være Donald Trump’s røde ”Make America Great Again” truckercap.

Nyheder

Nyheder

Caps & Hatte
<
>

Især op gennem 1970’erne og 1980’erne var trucker cappen den fremherskende hovedbeklædning blandt både mænd og kvinder, og selv modemagasiner som Vogue begyndte at have kasketter med i editorials. Også i serier og på det store lærred begynder kasketten at vinde indpas, eksempelvis bærer Tom Cruise en kasket i Top Gun. Mediernes eksponering af kasketten var med til at gøre den til allemandseje og til en mere anerkendt mainstream beklædningsgenstand.

Efterhånden som kasketten blev almen, blev den adopteret af forskellige subkulturer og folk personificerede den. Folk begyndte at bære den omvendt eller på skrå, punkere og rappere tog kasketten til sig, og kendisser begyndte at gemme ansigtet fra paparazzifotografer under skyggen.

Fra 00’erne og frem har det virket som om, at kasketten altid har været der. Den har vundet indpas i alle former, farver og typer og i alle samfundslag.

Historien om baseballkasketten

Fra sportens verden til mode og mainstream

Kasketten som vi kender den i dag udspringer oprindeligt af baseball, men den har med tiden spredt sig til mange andre sportsgrene; tennis, golf, sejlads etc. og til uniformering hos eksempelvis militær og politi samt som fast bestanddel i alle og enhvers garderobe.

Som med mange andre ting, herunder især tøj og beklædning, der har bevæget sig fra en subkultur eller en brugergruppe til en anden, har musikkens verden haft en stor betydning. Som man har set det med Beastie Boys betydning for Adidas og især sneakermodellerne Adidas Superstar og Adidas Forum, har der også været personer i hiphop-miljøet, der har påvirket kaskettens folkelige gennembrud. Igen er Beastie Boys en vigtig spiller, men også drengene fra N.W.A skal nævnes. De gjorde Rangers kasketten til en musthave og et ikon tilbage i 1980’erne og 1990’erne. Senere har Jay-Z flere gange båret New York Yankees kasketten, og en bid af teksten i nummeret ”Empire State of Mind” hjælper da også italesættelsen af den ikoniske kasket på vej – ”I made the Yankees hat more famous than a Yankee can”.

Hvad der lige er oppe i tiden, kan svinge. For nogle år siden så man igen den ikoniske trucker kasket fra Von Dutch dukke op i modebilledet (og den spøger stadig en smule), og nu er tiden så igen kommet til de klassiske baseballkasketter. Herhjemme kan man for tiden se danske artister som Kesi rocke fitted baseballkasketter. Han er flere gange blevet set i den klassiske New York Yankees kasket i navy med hvid farvekombination. Måske en hyldest til netop denne klassikers betydning i hiphop-miljøet og som et lille anerkendende nik til Jay-Z og New York City’s evige betydning i hiphopkulturen?

At der er tale om en yderst populær og alsidig beklædningsgenstand, når vi taler om kasketten, ses i det omfang, den produceres. Næsten alle ejer mindst én, og det er da også big business – alene New Era producerer op mod 72.000 kasketter i ugen – det er altså knap 4 mio. kasketter om året.

Er det på tide at få opdateret dit topstykke? Find din favorit kasket i din qUINT eller online på vores webshop. Der er mange options at vælge imellem, hvad end du har et favorithold, sværger til en særlig farvesammensætning, helst vil have en fitted cap eller noget helt fjerde. Udvalget er stort i både farver, modeller og brands. Du kan uden tvivl finde lige dén kasket, du har brug for.

Se vores store udvalg af caps online her