MATONGO - En kunstnerisk genfødsel
Med en baggrund i duoen ”Føl Som” har Emmanuel Matongo allerede markeret sig som en stærk stemme på den danske musikscene. Men hvor han før delte rejsen med en makker, står han nu på egne ben som soloartist under navnet Matongo. Det er en transformation, der ikke kun har ændret hans musik, men også hans kunstneriske tilgang og ambitioner.
Hans debutalbum ”Sårede Mennesker Sårer Mennesker” er et personligt værk, der tager lytteren med ind i et univers af melankolske hiphop-beats, rørende fortællinger og en lyd, der skiller sig ud.
Matongo er ikke kun musiker – han er en visuel kunstner, der ser billeder, når han skaber musik. Hver sang har en historie, en stemning, en musikvideo i hans hoved. Det er denne holistiske tilgang til kunst, der gør ham til en af de mest spændende nye stemmer på den danske scene. Vi har mødt Matongo til en snak om overgangen fra duo til solist, hans visuelle univers, konkurrencementalitet og ambitioner for fremtiden.
Hvordan har overgangen fra ”Føl Som” til at være soloartist ændret din tilgang til musik?
Overgangen fra at være i et band til at være soloartist har tvunget mig til at tage endnu mere ansvar for min musikalske retning, hvilket har gjort mig mere opmærksom på mine egne tanker og følelser. Det har gjort, at processen er blevet endnu mere reflekteret, end den var tidligere. Ikke at den ikke var det før, men nu var det lige pludselig kun mine egne følelser, tanker og historie, jeg skulle fortælle og forholde mig til. Det har også gjort min arbejdsproces en smule langsommere. Selvom visionen måske virker klarere, så er der også kommet mange flere overvejelser end nogensinde. Dog har det også lært mig at stole endnu mere på min ideer og min mavefornemmelse. Alt jeg udgiver og deler, kommer nu kun fra mit eget hjerte. Det lyder måske lidt som en kliché, men der er også en grund til, at de bruges i flæng. Dér ligger en sandhed, som mange kan relatere til.
Du har nævnt, at det at stå alene både er en forbandelse og en gave – hvordan håndterer du presset ved at skulle tage alle beslutninger selv?
Jeg synes ikke, jeg har fundet den perfekte måde at håndtere det på endnu. Jeg har været i to konstellationer, inden jeg gik i gang med min solokarriere, så jeg har jo vænnet mig til altid at være minimum to til at tage beslutninger og søge efter et fælles mål. Det har helt klart været en stor omstilling, at skulle navigere alene, men samtidig har det også tvunget mig til at stole mere på mig selv og på min egen intuition. Når man står alene, er presset større, men det giver mig også muligheden for at arbejde ud fra det pureste i sind og sjæl – uden at skulle tage hensyn til andres idéer eller ønsker. Jeg har lært, at det er okay at være usikker nogle gange, og at det er en del af processen at finde min egen vej.
Føler du stadig en forbindelse til ”Føl Som”-projektet, og er der en chance for, at det en dag vender tilbage?
Ja, helt vildt! ”Føl Som” har virkelig været med til at give mig et skub i den rigtige retning. Det var en kæmpe legeplads, hvor der ingen begrænsninger var for, hvad Frederik og jeg kunne finde på. Alt var frit, og vi eksperimenterede med alle genre. ”Føl Som” gav mig al den mod og selvtillid for ikke at være bange for at kaste mig ud i ting – at turde stole på mig selv og på min egen intuition. Vi lærte os selv og hinanden rigtig godt at kende, og det var en rejse, der både udfordrede og styrkede mig som musiker og som person. ”Føl Som” vil altid være mit hjertebarn, og jeg føler stadig en stærk forbindelse til det projekt. Det er absolut heller ikke udelukket, at begge vores navne igen vil stå på samme udgivelse. Faktisk går vi og snakker om, at vi måske vil udgive noget af alt den smukke musik, vi har liggende fra den tid. Det kunne godt være, at noget af det får lov at se dagens lys en dag.
Dit album ”Sårede Mennesker Sårer Mennesker” kredser om en kærlighedsrelation i forfald – hvordan var det for dig at skrive så personligt et værk?
At skrive ”Sårede Mennesker Sårer Mennesker” var både en befriende og udfordrende proces. Det er et meget personligt album, og det handlede om at åbne op for noget, der både var smertefuldt og smukt. For mig var det en måde at bearbejde en kærlighedsrelation, der var i forfald, på. Jeg havde brug for at få de følelser og tanker, jeg havde båret rundt på, ud i verden, og musikken blev en slags terapi for mig. Det er ikke altid nemt at skrive så personligt. Nogle gange føltes det som at grave dybt i noget, man helst ikke vil konfrontere. Men det var som om, det hele kom meget naturligt i skriveprocessen. De ting, jeg måske ikke turde se i øjnene, virkede bare til at ville ud. På den anden side var det også utrolig helende, at kunne udtrykke det og give al svig og smerte frit løb. Selvom det var sårbart at dele noget så privat, lærte jeg meget om mig selv gennem hele processen – om mine egne følelser, min måde at håndtere smerte på, og hvad kærlighed egentlig betyder for mig.
Hvad inspirerer dig mest, når du skriver musik – dine egne oplevelser, visuelle indtryk eller noget helt tredje?
Når jeg skriver musik, er det ofte en blanding af mange ting, der inspirerer mig. Mine egne oplevelser spiller selvfølgelig en stor rolle – især når jeg skal udtrykke følelser, som jeg måske ikke altid har været i stand til at sætte ord på eller turde sige højt. For mig er musik en måde at bearbejde alt det, der rumsterer inden i, men jeg bliver også inspireret af andre ting end mine egne oplevelser. Visuelle indtryk har en stor betydning for mig – nogle gange kan et billede, et kunstværk eller endda en simpel scene i hverdagen sætte noget i gang i mig – og direkte herefter noterer jeg min oplevelse i noter, eller indspiller dem i en memo. Jeg kan bruge en hel dag på at se musikvideoer for at finde inspiration, og jeg prøver at lade mig rive med af den stemning eller historie, der kommer frem i billederne og heraf lade det inspirere min musik. Jeg ser en scene for mig, nogle gange en specifik situation eller en stemning, og det er ofte denne visuelle idé, der hjælper mig med at forme sangen. Jeg tror på, at inspiration kan komme fra alle steder; fra ens egne følelser og oplevelser, men også fra verden omkring en. Jeg prøver ikke at begrænse mig selv til én kilde. Jeg har en melankolsk sjæl, og det er noget, der afspejles i min musik. Uanset, hvad jeg skriver, vil der altid være en underliggende melankoli i tonerne og teksterne. Det er en del af mig – en vigtig del af, hvem jeg er som menneske.
Du har nævnt, at du elsker film og musikvideoer – er der bestemte instruktører eller visuelle kunstnere, der har påvirket din æstetik?
Ja, film og musikvideoer har altid haft en stor indflydelse på mig, både i forhold til æstetik og følelsesmæssig dybde. Jeg sad timevis på børneværelset i både Frankrig og Nordjylland og så MTV – det var et helle. Der er flere kunstnere og instruktører, der virkelig har inspireret mig i min æstetiske rejse. Jeg er meget inspireret af Kanye West. Kunstnerisk, naturligvis – ikke kun for hans musik, men også for hans visuelle æstetik. Hans evne til at kombinere kunst, mode og musik i et sammen- hængende univers har været en kæmpe inspiration. Jeg finder også inspiration i Dave Free, som har arbejdet tæt sammen med Kendrick Lamar. Han har en fantastisk tilgang til at skabe koncepter, der understøtter musikken på en meget autentisk måde. Derudover er Marius Gonzales, som har arbejdet med Josman, en instruktør, jeg ser meget op til. Han formår at skabe en visuel verden, der er både rå og smuk på samme tid – meget relateret til den melankoli, jeg selv føler i min musik. Dexter Navy, som har arbejdet med A$AP Rocky, har også været en stor inspirationskilde for mig, især hans måde at bruge farver, symbolik og emotionelle lag i sine musikvideoer. Når det kommer til visuelle æstetikker, er Travis Scott og Gabriel Moses helt uundgåelige. Begge har en evne til at skabe enorme, næsten filmiske visuelle landskaber, der føles dybt atmosfæriske, og som perfekt afspejler den følelsesmæssige intensitet i deres musik. Og selvfølgelig er jeg stor fan af Christopher Nolan og Guillermo del Toro. Deres film er ofte fyldt med lag af betydning, og de formår at skabe en surrealistisk og uhyggelig atmosfære, som jeg finder utrolig inspirerende. Deres arbejde får mig til at tænke på, hvordan jeg kan bruge visuelle elementer til at understøtte de dybere følelser i min musik. Jeg er også inspireret af forfatteren Haruki Murakami, hvis arbejde ofte blander det surreali- stiske med det realistiske på en måde, der skaber et drømmeagtigt univers, som virkelig taler til mig. Alle disse kunstnere og instruktører har lært mig at tænke på musik og visuel æstetik som en sammenhængende helhed. De har inspireret mig til at tage risici, eksperimentere med visuelle ideer og skabe et univers, hvor musik og billeder arbejder hånd i hånd.
CITAT: ”UANSET, HVAD JEG SKRIVER, VIL DER ALTID VÆRE EN UNDERLIGGENDE MELANKOLI I TONERNE OG TEKSTERNE. DET ER EN DEL AF MIG – EN VIGTIG DEL AF, HVEM JEG ER SOM MENNESKE.”
Når du skaber en sang, forestiller du dig ofte en musikvideo til den. Hvilken af dine egne sange har du den mest klare visuelle idé til?
Ja, når jeg skaber musik, forestiller jeg mig ofte en musikvideo eller filmiske scener. Jeg elsker at tænke på musikken som en helhed, hvor både lyd og visuel æstetik arbejder sammen for at fortælle en historie. Det er som om, musikken skaber et univers i mit hoved, og jeg kan næsten se hele scenarier og billeder spille sig ud, mens jeg skriver sangene. Billederne kommer og går, men en sang jeg pt har en klar visuel idé til er “Balance” produceret af Marcus Gordon. Når jeg hører den, ser jeg en film, der nærmest kunne være en tragisk kærligheds-krigsfilm, hvor alt udspiller sig på en væg i en random dunkel gyde. Hele scenariet er i sort og hvidt, og det, der skiller sig ud, er skyggespillet, der bliver central for fortællingen. Jeg forestiller mig, hvordan kærligheden bliver udspillet på den mest dramatiske og blodige måde – alt sammen formet af skygger, som kaster et dystert og næsten surrealistisk lys over situationen. Det er som om, det hele er en kamp, en tragedie, hvor skyggerne både fortæller og afslører hver en bevægelse og hver en konflikt. I én af scenerne ser jeg hovedpersonen blive beskudt med en række pile fra Amor – et voldsomt billede, hvor kærligheden, som normalt symboliseres som noget smukt, faktisk viser sig at være noget brutalt og smertefuldt. Pileskyderiet fungerer som en metafor for, hvordan kærlighed kan være voldsom, endda give mere smerte end glæde. Det er mit take på, hvordan en Romeo og Julie film kan se ud.
Hvordan balancerer du det melankolske i din musik med et mere energisk udtryk i dine liveoptrædener?
For mig handler balancen mellem det melankolske i min musik og det energiske i liveoptrædenerne om at skabe en ægte og intens oplevelse for både mig og publikum. Når jeg skriver musik, er jeg ofte meget indeni mig selv, og det er de sårbare følelser, der driver sangene. På scenen ser jeg det som en dramatisk forestilling, hvor energien er voldsom og teatralsk. Jeg bruger de intense følelser fra sangene til at skabe en performance, der føles som et drama, der udfolder sig foran øjnene på publikum. Jeg stræber efter at få musikken til at tage fysisk form, så både de melankolske og energiske elementer kan eksplodere sammen. Jeg går meget op i liveoptrædener og sceneshowet – det er ikke kun musikken, men en totaloplevelse. Hvis jeg havde pengene og altid spillede på store scener, ville jeg uden tvivl springe vores budget gang på gang, fordi jeg gerne vil have det så stort og spektakulært som muligt. Jeg bliver skuffet, når jeg ser kunstnere på store scener, der ikke udnytter det potentiale, og det driver mig til at skabe en intens, visuel og følelsesmæssig oplevelse.
Hvordan vil du beskrive din personlige stil i forhold til både mode og scenografi?
Min personlige stil, både når det kommer til mode og scenografi, er meget drevet af kontraster. Jeg elsker at kombinere det rå og det elegante, det mørke og det lyse. Jeg er inspireret af den æstetik, vi ser i film og musikvideoer, hvor der er en stærk visuel fortælling, som understøtter den følelse, musikken skaber. Når jeg tænker på min egen stil, ser jeg det som en form for selvudtryk – noget, der ikke kun handler om udseende, men også om at skabe en atmosfære, der passer til den energi, jeg ønsker at formidle. Jeg elsker at arbejde med både dramatiske og minimalistiske elementer afhængigt af, hvilken følelse jeg vil vække.
Hvad vil du sige, gør din lyd særlig?
Først og fremmest tror jeg, at min multikulturelle baggrund er med til at præge min lyd, og det er nok også grunden til, at jeg vil beskrive min lyd som værende kompromisløs. Jeg vil sige, at det, der gør min lyd særlig, er kombinationen af ægte, sårbare følelser med en eksperi- menterende tilgang til produktionen. Jeg elsker at lege med kontraster – det melankolske og det energiske, det intime og det storslåede – og det er noget, der virkelig kendetegner min musik. Jeg trækker på både elektroniske elementer og mere organiske, akustiske lyde for at skabe et rum, hvor både lys og mørke kan eksistere side om side.
Hvilke danske eller internationale kunstnere føler du et kunst- nerisk slægtskab med?
Jeg føler et kunstnerisk slægtskab med kunstnere, der har noget ægte på hjertet, og som bruger deres platforme til at udtrykke de dybere og mere komplekse følelser. På den internationale scene føler jeg mig tæt på kunstnere som Kendrick Lamar, fordi han virkelig formår at bruge musikken til at fortælle dybt personlige og samfundsrela- terede historier, og ægte er ligeglad med at tilfredsstille masserne, men gøre det helt på sin egen måde. Men når jeg taler om inspirati- on, kan jeg simpelthen ikke komme udenom Kanye West, som min største kunstneriske, naturligvis, inspirationskilde. Hans evne til at kombinere kunst, mode og musik i et sammenhængende univers, hvor han konstant eksperimenterer og udfordrer normerne, har haft enorm indflydelse på mig. Derudover anerkender og lader mig tildels inspirere af Frank Ocean – især hans poetiske måde at udtrykke sig på og hans nærvær i musikken.
Jeg føler også et stærkt kunstnerisk slægtskab med de dygtige ven- ner, jeg arbejder tæt sammen med. Jeg bliver virkelig inspireret af mine dygtige venner, som bringer energi og kreativitet ind i mit arbej- de. Der er en sund, venskabelig konkurrence, og jeg vil gerne takke Bjørn, Marcus Gordon, Angående mig, Airmads 97 og mange flere for at drive mig fremad. Derudover føler jeg mig tæt på Ukendt Kunst- ner, som fik mig til at bevæge mig væk fra det engelske og begynde at lave musik på dansk. De bragte noget helt unikt til den danske musikbranche – en form for nøgenhed og følsomhed, som man ikke behøvede at være bange for at bære stolt på huden. Jeg føler også et slægtskab med Lord Siva og Sivas, der begge har bidraget med noget autentisk og rørende i dansk musik.
Du har spillet på festivaler som Distortion og Carpark – hvad har været din største liveoplevelse hidtil?
Hmm, min største liveoplevelse hidtil var nok min første headliner i eget navn på Ideal Bar. Det var min ilddåb med mit projekt, og det var en kæmpe oplevelse at få chancen til at lukke folk ind i mit univers og vise, hvad jeg kunne byde på. Jeg var både nervøs og spændt, men det var også en af de mest givende oplevelser, da jeg følte, at jeg virkelig kunne dele noget ægte og personligt med folk. Det var også her, jeg fik lov til at prøve nogle af mine ideer og koncepter af for første gang, både musikalsk og visuelt. Det, der gjorde det endnu mere specielt, var, at der var så mange mennesker, der mødte op for at se mig spille. At have folk, der virkelig kom for at høre min musik, var en stor bekræftelse på, at det, jeg lavede, havde betydning for dem. Det var en oplevelse, der virkelig satte standarden for, hvad jeg ønsker at give til mit publikum fremover.
Du har nævnt, at musikken er en indgangsvinkel til andre kreative drømme – hvilke andre kunstneriske projekter kunne du tænke dig at udforske?
Jeg ser musikken som en indgangsvinkel til mange andre kreative projekter. Jeg har altid haft lyst til at udforske andre kunstformer, og jeg kunne sagtens se mig selv arbejde med visuel kunst, film eller måske endda teater. Jeg har en interesse for filmæstetik og visuelle fortællinger, så det kunne være spændende at dykke ned i at lave film, musikvideoer eller kunstprojekter, hvor jeg kan kombinere musik og visuelle elementer på en endnu dybere måde. Jeg kunne også godt tænke mig at arbejde mere med mode. Jeg synes, at mode er en fantastisk måde at udtrykke sig på, og det kunne være sjovt at lave noget mere eksperimenterende i den retning. I skrivende stund er jeg faktisk i gang med at færdiggøre en kunstnerisk kortfilm, som er baseret på en historie om danskere med afrikanske rødder. Det er et projekt, der virkelig ligger mig på sinde, og jeg glæder mig til at kunne dele det. Der er helt sikkert flere projekter i fremtiden, som jeg gerne vil give mig i kast med.
Hvor ser du Matongo-projektet om fem år?
Meget mere musik og flere visuelle projekter! Jeg håber, at jeg om fem år har formået at sætte et vigtigt præg på både musikken og den måde, folk oplever kunst på, og at Matongo har fået lov til at vokse til noget, der rækker ud over mig som kunstner. Jeg ønsker at have skabt en dyb forbindelse til mit publikum, hvor musikken ikke kun er noget, de lytter til, men noget, de virkelig fø- ler og kan relatere sig til. Derudover vil jeg gerne fortsætte med at eksperimentere med min musik og udvikle den, samtidig med at jeg åbner op for andre kreative projekter som video, kunst og måske film. Jeg håber, vi får mulighed for at spille flere steder rundt om i landet, men jeg vil altid holde fast i den energi og ægthed, der har været en del af Matongo fra starten.
Hvis du skulle give ét råd til up and coming kunstnere, der står over for samme rejse, hvad ville det være?
Prøv dig frem og sæt ikke begrænsninger for dig selv, og lad absolut ikke andre sætte dem for dig. Jeg fik engang et råd fra en artist, som jeg så op til, og det var, at så længe du selv synes, det, du laver, er fedt, så kan alle andres meninger være fuldstændig ligegyldige. Vær din største fan og maskot! Det er en ubarmhjertig branche, så sørg for at have dig selv med hele vejen, og mærk efter, hvad du virkelig vil. Gør det for dig selv – du skal ikke please nogen. Vær konsekvent, men husk, at din drøm ikke må blive dit fængsel, og du ikke skal brække nakken på den. Der er mennesker rundt omkring, som lytter til din musik, relaterer sig til dine fortællinger, og synes, du er den sejeste på jorden.