Gratis levering i DK ved køb over DKK 499
Klimakompenseret levering: 1-2 hverdage
Altid 14 dages returret
Gratis levering i DK ved køb over DKK 499
Klimakompenseret levering: 1-2 hverdage
Altid 14 dages returret

Kanye - Gal eller Genial?

Kanye er en Grammy-vindende rapper, producer og modedesigner. Hvis du spørger ham selv, vil han sikkert sige, at han er et fænomen, som har genopfundet hip hop flere gange i løbet af hans karriere. Han vil sikkert også sige, at han er en designer, der har skabt en ny stil indenfor mode og flyttet grænser for hvordan man kan gå klædt som en hip hop artist. Han har lavet adskillige overskrifter med hans vanvittige tweets og hans ægteskab med Kim Kardashian.
Kanye West

Kanye startede med at producere numre til Jay-Z og efter fire succesfulde numre på THE BLUEPRINT ALBUM, blev han hurtigt en populær producer og lavede numre til Mos Def, Talib Kweli, Beyonce, Alicia Keys og Ludacris. Kanye ville dog gerne selv være frontfigur, men havde svært ved at bryde igennem i branchen da han ikke havde den samme street attitude som de andre på dette tidspunkt. Efter et biluheld i 2002, hvor han brækkede kæben, skrev han sangen THROUGH THE WIRE, mens han lå i hospitalssengen. Det blev starten på hans eget debutalbum. Efter et uheldigt leak af albummet bestemte Kanye sig for at omskrive sange og give det hele en stærkere produktion. I februar 2004 blev albummet endelig releaset, og der blev solgt 2,6 millioner eksemplarer; Kanye var en stjerne. Efterfølgende grundlagde Kanye sit eget pladeselskab GOOD (Getting Out Our Dreams), som udgav musik for John Legend, Big Sean, Common, Pusha-T og mange flere.

Derefter gik det stærkt og Kanye udkom med det ene hitalbum efter det andet.

  • COLLEGE DROPOUT 2004
  • LATE REGISTRATION 2005
  • GRADUATION 2007
  • 808s & HEARTBREAK 2008
  • MY BEAUTIFUL DARK TWISTED FANTASY 2010
  • WATCH THE THRONE 2011 (SAMMEN MED JAY Z)
  • YEEZUS 2013
  • THE LIFE OF PABLO 2016
  • YE 2018

Sideløbende med musikken havde Kanye dog også tid til at lave adskillige ting for brands i modebranchen. I 2011 kulminerede det i hans eget brand, som han fremviste i Paris. Der var dog ikke meget begejstring for Kanye’s første og efterfølgende kollektioner, men da han indgik en kontrakt med Adidas og udgav Yeezy Season 1 i 2015 tog det fart.

Kanye West

Han har sidenhen haft det svært med modebranchen, da han ikke synes han er blevet accepteret, men i løbet af de sidste par år, har flere og flere anerkendt hans brand og nok fået en forståelse og en respekt for at han bare bliver ved og ved.

I 2018 kom det frem at Kanye havde diagnosen bipolar lidelse, som kendetegnes ved, at der er forstyrrelser i stemningslejrer og aktivitetsniveau, hvorfor der forekommer både maniske og depressive perioder. Det giver måske mening for mange, når man tænker på hans mange vilde kommentarer gennem hans karriere. Kanye mener selv, at det er hans superkraft og grunden til hans vilde kreativitet. Kanye har haft en stor indflydelse på musik og mode igennem de sidste par årtier, og fra starten af sin karriere, har han sat sit præg på udviklingen.